De dygtige fodboldpiger fra B52 vil i den kommende weekend lave loppemarked for at samle penge ind til sommerens tur til Gothia Cup.
Det er første gang, at B52 deltager ved Gothia Cup. Klubben tager afsted med U12 og U13 piger til verdens største ungdomsstævne Gothia Cup i Göteborg. Stævnet tæller 1600 hold og over 35.000 spillere.
Pigerne har siden efteråret været i gang med at samle penge sammen til turen. De har afholdt et stort lotteri med mange flotte sponsorgaver, solgt Blindes Jul, solgt SIFA’s juleskrab og nu forsøger de sig så med loppemarked.
Kældre, lofter og pigernes egne værelser bliver gået igennem for skatte, der sælges
søndag den 5. februar kl. 13.00 – 16.00 i Klubhuset på Scoresbysundvej
MØD OP OG GØR EN GOD HANDEL!