Klubben
Uanset dine bevæggrunde for at spille fodbold er du altid velkommen i B52/AFC. Her er plads til alle uanset evner, sportslig ambition, køn og kulturel baggrund. Vi kan, i en af Nordjyllands største afdelinger, tilbyde dig en både seriøs og social klub og vi mener selv, vi er gode på begge områder. Vores flagskib på herresiden spiller pt. i serie 3 mens vi på kvindesiden i øjeblikket frister en tilværelse i serie 1. Dameholdet har tidligere været med på absolut højeste niveau og klubben arbejder hårdt på igennem målrettet ungdomsarbejde at bringe seniorholdet tilbage til tidligere tiders høje niveau. Klubbens ambitioner lyder altså på avancement for såvel første herre- som første dame. På disse hold lægges der således også en høj grad af seriøsitet for dagen til både træning og kamp. Samtidig er B52/AFC imidlertid også i høj grad en social klub, hvor der lægges stor vægt på aktiviteter udenfor kridtstregerne, hvadenten det drejer sig om det daglige liv i klubhuset eller de større sociale arrangementer der arrangeres i sæsonens løb.
Vi tilbyder blandt andet:
- Seriøse trænere og holdledere til hvert hold
- Målmandstræner
- Massør
- Fysioterapeut
- Diverse holdplejeordninger,
- Et velfungerende klubstyret cafeteria
- Årbog
Klubben er drevet af frivillige ledere, der gør et stort stykke arbejde for, at alt fungerer og du som medlem kan befinde dig godt. Vi opfordrer derfor også alle medlemmer til at tage deres tørn i klubdriften, hvadenten det er som bestyrelsesmedlemmer, trænere eller blot som arbejdskraft i forbindelse med diverse arrangementer; hjælpsomme hænder modtages altid med åbne arme (klik her for at se, hvordan du kan hjælpe). I det daglige er det eneste vi forventer af dig som medlem, at du har en kammeratlig adfærd og betaler dit kontingent. Dette befinder sig i øvrigt på et niveau, der er sammenligneligt med byens øvrige klubber. Der er endvidere studierabat for alle, der kan fremvise et gyldigt studiekort. For mere information om dette se her.





RSS