PIGERAKETTEN er affyret i B52/AFC
Og endnu engang blev Pigeraketten en succes med rigtigt mange glade og friske fodboldpiger på banerne på Scoresbysundvej.
Pigeraketten 2008
Endnu en udgave af Pigeraketten er fyret af rampen i B52.
Og endnu engang blev Pigeraketten en succes med rigtigt mange glade og friske fodboldpiger på banerne på Scoresbysundvej.
Årets udgave samlede over 50 pigespillere – heraf mange helt nye, der for første gang stiftede bekendtskab med fodboldspillet som aktiv deltager. Og skal man tage efter udsagnene fra de trætte tøser, der efter endt aktivitet nød en sodavand i klubbens cafeteria, havde de haft det så sjovt, at de vender tilbage til klubben til den mere normale fodboldtræning.
På årets Pigeraket skulle deltagerne lære spacesprog; de skulle besøge forskellige planeter med forskellige aktiviteter, der hver på sin måde introducerede de unge spillere til fodbolden. Sjov, leg og fællesskab er i fokus på Pigeraketten – og det er elementer, som klubben også i det videre arbejde med pigerne lægger stor vægt på.
Velkommen til alle nye spillere – vi glæder os til at se jer i klubben.




B52/AFC Nyheder RSS