B52/AFC forlænger med sponsor
Fodboldklubben B52/AFC har igen forlænget aftalen med Nørresundby Banks Grønlands Torv afdeling. Sponsoratet har kørt siden 2002, og er i denne omgang forlænget frem til udgangen af 2010. Den nuværende aftale kommer i store træk til at fortsætte, men Nørresundby Bank har vist sig yderst fleksible i forhold til klubbens situation, og har således ladet enkelte ting udgå af den nuværende aftale for at hjælpe B52 videre i en svær tid.
B52 forpligter sig til annoncering af Nørresundby Banks logo på hjemmesiden, på stadion og på klubbens ungdomshold U13 for både piger og drenge. Yderligere giver Nørresundby Bank kontant tilskud ved hvervning, idet et klubmedlem som får en økonomisk gennemgang hos banken udløser en mindre bonus til klubben.
Aftalen er et godt eksempel på de gode forbindelser som eksisterer mellem foreningen og de erhvervsdrivende i kvarteret. For yderligere information henvises til www.nrsbank.dk og www.b52.dk.
På billedet underskrives kontrakten af afdelingschef Per Christensen, Nørresundby Bank, Grønlands Torv afd. og formand for B52 Helle Eskildsen.




B52/AFC Nyheder RSS