Hovedsponsor
top4.jpg
09. oktober 17 | Kategori: B52AFC

Valgmøde og 5 a side i Ungdomsafdelingen


Skrevet af: Morten Mønnike-Hald
Valgmøde og 5 a side i Ungdomsafdelingen

NYE FOLK I SÆDERNE!

Lørdag den 28. oktober 2017 kl. 10.00

Kl. 10.00
Vi starter dagen med at kåre Årets Pigespiller, Årets Drengespiller og Årets Ungdomstræner i B52/AFC.

Ca. 10.30
Den traditionsrige 5-a-side turnering med blandede hold fra ungdomsafdelingen går i gang.

Mens ungerne hygger sig med boldene, holder forældrene valgmøde i cafeteriet. Her skal der vælges et ungdomsudvalg.

Hvis de fremmødte forældre er interesserede i, at der fortsat skal være et godt fodboldtilbud til deres børn, varer valgmødet ikke mange minutter. Er der ingen, der vil påtage sig opgaverne, er situationen naturligvis en anden.

Ca. 11.30
De mindste spillere begynder formentlig at trække mod cafeteriet og de ventende pølser og sodavand. Vi har selvfølgelig sørget for både røde pølser og kyllingepølser.

Dagsorden for valgmødet: 

1. Valg af dirigent

2. Beretning v/afdelingsformand

3. Aflæggelse af regnskab

4. Indkomne forslag

5. Valg i henhold til vedtægternes § 14

                             a. Formand (Lars W. Petersen ønsker ikke genvalg)

                             b. Næstformand (Anne Lise Nielsen ønsker ikke genvalg)

                             c. Holdansvarlige (Morten Mønnike-Hald ønsker ikke genvalg)

6. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på valgmøderne, skal være afdelingsformanden i hænde senest otte dage før valgmødet.(98141665sl@gmail.com)

Indkomne forslag skal offentliggøres via klubbens hjemmeside og på opslagstavle i klubhuset mindst fire dage før valgmødet.





LRL-Design