B52/AFC - Så er der igen rabat i Intersport Sport Dress




Hovedsponsor
drenge.jpg
16. november 17 | Kategori: B52AFC

Så er der igen rabat i Intersport Sport Dress


Skrevet af: Morten Mønnike-Hald



Standerhejsning Ungdom

13. februar 18 Skrevet af: Morten Mønnike-Hald Lørdag den 3. marts løber børne- og ungdomsholdene igen på græs efter overstået indendørs sæson.

Fodbold skal spilles udenfor, så det gør vi naturligvis også i B52/AFC's ungdomsafdeling.

Sæsonen skydes i gang med standerhejsning lørdag den 3. marts kl. 10.00 - 13.00

Vi hejser klubbens flag og træner en god times tid eller halvanden, inden vi samles i klubhuset til pølser og sodavand.

Vi håber, at alle vores "gamle" spillere er friske på at bakke op om arrangementet, ligesom vi naturligvis står klar til at byde nye spillere og forældre velkommen i vores hyggelige klub.

Download flyer

Flot afslutning på U7-pigers sæson

11. februar 18 Skrevet af: Morten Mønnike-Hald Søndag var klubbens yngste hold, nemlig U7-pigerne samlede i Nørresundby Idrætscenter til indendørs sæsonens sidste runde. 

Til dagens afgørende kampe stillede B52 med Alberte, Caroline C og Nicoline. Sidstnævnte er holdets nyeste spiller og har trods kun to træningspas allerede vist sig som en vigtig spiller.

Alberte, Caroline og Nicoline gik til makronerne i dagens kampe. Helt uden udskiftningsspillere blev det til en 3-0 sejr over Hadsund 2 og 2-0 sejre over værterne fra Nørresundby FB og Aalborg KFUM, inden det i sidste kamp blev til et flot 1-1 resultat mod Hadsund 1. B52's udlignende mål blev scoret i allersidste sekund!  

Efter kampene var der fortjente medaljer til (fra venstre) Alberte, Nicoline og Caroline.





Besøg vores webshop

06. februar 18 Skrevet af: Morten Mønnike-Hald

Så er vi klar med ny webshop i samarbejde med Intersport SportDress

Er du vores nye kasserer

13. januar 18 Skrevet af: Morten Mønnike-Hald

På generalforsamlingen skal vi vælge ny kasserer.

Vi vil da gerne allerede nu reklamere for den spændende opgave, som vi naturligvis gerne vil have besat af en kompetent person. Posten er ret stor og omfatter umiddelbart følgende:

  • Overordnet ansvar for klubbens regnskab
  • Betale regninger
  • Lave løn til forvalteren
  • Bogføring
  • Caféregnskab
  • Kontingent og medlemsregistrering
  • Ad hoc opgaver i bestyrelsen

Lige nu er posten delt meget op, da vi har en til at bogføre, en anden til at stå for café regnskab og kontingent/medlemsregistrering og en tredje til de sidste ting.

Du vil få rimeligt frie hænder til at sammensatte arbejdsopgaver, men som minimum skal du have det overordnede ansvar for regnskabet.

Er du interesseret - eller har du gode forslag til løsningsmodelller, så kontakt et medlem af forretningsudvalget.


Mindeord, Tina Svendsen

21. december 17 Skrevet af: Morten Mønnike-Hald

Onsdag den 20. december blev Tina Svendsen, en af klubbens markante damespillere, bisat fra Hans Egedes Kirke.

Tina spillede både som ungdoms- og seniorspiller i B52/AFC, hun var en teknisk dygtig fodboldspiller, hun var som ungdomsspiller en af klubbens store talenter. Som seniorspiller formåede Tina at markere sig på klubbens Jyllandsseriehold ikke mindst grundet hendes sublime teknik, hvilket må siges at være noget af en bedrift hendes lille statur taget i betragtning. Når jeg tænker tilbage på Tina som klubkammerat, tænker jeg på en glad, smilende og positiv pige. Faktisk kan jeg ikke huske en eneste negativ eller bebrejdende kommentar fra Tina hverken i kamp, til træning eller i omklædningsrummet. Og der nok ikke mange af os andre, der kan sige os fri for en gang eller to at have bitch’et lidt over en dårlig aflevering eller et dårlig skud, men aldrig Tina!

Man kunne altid få en hyggelig snak med Tina om fodbold, hun var meget engageret og talte gerne om AaB, landsholdet, AaB Ishockey eller noget helt fjerde.

Ved hendes bisættelse talte hendes bror om, hvor sød og venlig Tina var overfor alle sine medmennesker. Om du var direktøren eller rengøringsdamen betød ikke noget for Tina. Den karakteristik kan jeg til fulde tilslutte mig, i B52/AFC var Tina den samme overfor 3. holdsspilleren - som mig - som overfor klubbens elitedivisionsspillere, eller sådan følte jeg det i hvertfald. Og det er vel det, som tæller.

Efter Tina afsluttede sin uddannelse på universitetet, fik hun arbejde i København, hvor hun arbejdede i 25 år. Jeg kan ikke helt forstå, at det er 25 år siden, jeg sidst så hende på banen i en lyseblå trøje. Og jeg har det sidste døgn oplevet, at jeg langt fra er den eneste, som har Tina i klar erindring. I løbet af få timer havde spillere fra flere generationer, fra 1. til 3. hold tilkendegivet, at de ønskede at sende Tina en sidste hilsen, så efter 25 år i København havde Tina så absolut stadig en plads i de ”gamle” B52/AFC  damespilleres hjerter.

Alt for tidligt har vi mistet en god klubkammerat, vi har haft rigtig mange gode timer sammen på grønsværen, i omklædningsrummet og på fodboldturene rundt om i landet.

Vi mindes Tinas altid gode humør og dejlige væsen og sender varme tanker til hendes efterladte.

/Susanne Holst

 

Standerhejsning Ungdom
Flot afslutning på U7-pigers sæson
Besøg vores webshop
Er du vores nye kasserer
Mindeord, Tina Svendsen

B52/AFC Nyheder RSSB52/AFC Nyheder RSS

[Nyhedsarkivet]


LRL-Design