B52/AFC - Mindeord, Tina Svendsen




Hovedsponsor
maal.gif
21. december 17 | Kategori: B52AFC

Mindeord, Tina Svendsen


Skrevet af: Morten Mønnike-Hald
Mindeord, Tina Svendsen

Onsdag den 20. december blev Tina Svendsen, en af klubbens markante damespillere, bisat fra Hans Egedes Kirke.

Tina spillede både som ungdoms- og seniorspiller i B52/AFC, hun var en teknisk dygtig fodboldspiller, hun var som ungdomsspiller en af klubbens store talenter. Som seniorspiller formåede Tina at markere sig på klubbens Jyllandsseriehold ikke mindst grundet hendes sublime teknik, hvilket må siges at være noget af en bedrift hendes lille statur taget i betragtning. Når jeg tænker tilbage på Tina som klubkammerat, tænker jeg på en glad, smilende og positiv pige. Faktisk kan jeg ikke huske en eneste negativ eller bebrejdende kommentar fra Tina hverken i kamp, til træning eller i omklædningsrummet. Og der nok ikke mange af os andre, der kan sige os fri for en gang eller to at have bitch’et lidt over en dårlig aflevering eller et dårlig skud, men aldrig Tina!

Man kunne altid få en hyggelig snak med Tina om fodbold, hun var meget engageret og talte gerne om AaB, landsholdet, AaB Ishockey eller noget helt fjerde.

Ved hendes bisættelse talte hendes bror om, hvor sød og venlig Tina var overfor alle sine medmennesker. Om du var direktøren eller rengøringsdamen betød ikke noget for Tina. Den karakteristik kan jeg til fulde tilslutte mig, i B52/AFC var Tina den samme overfor 3. holdsspilleren - som mig - som overfor klubbens elitedivisionsspillere, eller sådan følte jeg det i hvertfald. Og det er vel det, som tæller.

Efter Tina afsluttede sin uddannelse på universitetet, fik hun arbejde i København, hvor hun arbejdede i 25 år. Jeg kan ikke helt forstå, at det er 25 år siden, jeg sidst så hende på banen i en lyseblå trøje. Og jeg har det sidste døgn oplevet, at jeg langt fra er den eneste, som har Tina i klar erindring. I løbet af få timer havde spillere fra flere generationer, fra 1. til 3. hold tilkendegivet, at de ønskede at sende Tina en sidste hilsen, så efter 25 år i København havde Tina så absolut stadig en plads i de ”gamle” B52/AFC  damespilleres hjerter.

Alt for tidligt har vi mistet en god klubkammerat, vi har haft rigtig mange gode timer sammen på grønsværen, i omklædningsrummet og på fodboldturene rundt om i landet.

Vi mindes Tinas altid gode humør og dejlige væsen og sender varme tanker til hendes efterladte.

/Susanne Holst

 



13-årig rejser 3000 km for at spille med B52/AFC-drenge

31. juli 18 Skrevet af: Morten Mønnike-Hald

Det er ikke kun hos de store nordjyske klubber AaB, VFF og HIK, at spillerne kommer langvejs fra.

Også i B52/AFC oplever vi i disse dage en interesse fra udlandet. Vores U14-drenge har således fået forstærkning helt fra Malta, når de i denne uge skal deltage i Vildbjerg Cup.

Bradley, som sidste år var i Vildbjerg under cuppen, fordi hans søskendes hold deltog, blev så glad for sine nye kammerater i B52/AFC, at han i år har valgt at tage de 3.180 km direkte til Aalborg for igen at spille med på holdet.

I eftermiddag trænede holdet på Scoresbysundvej, inden de i morgen drager til Vildbjerg Cup. Træningen - og historien om Bradley - havde ligeledes fået Nordjyske til at kigge forbi.

Vildbjerg Cup er den fjerdestørste fodboldturnering i Europa og B52/AFC deltager i år for 24. gang i træk. Vi er repræsenteret med 26 spillere og 5 ledere samt en del medrejsende fans/forældre.

God fornøjelse til Bradley og alle I andre!


Tak for støtten, SIFA

30. juli 18 Skrevet af: Morten Mønnike-Hald I forbindelse med årets REMA 1000 Cup modtog vi også støtte fra SIFA TV Bingo.
Vi takker for støtten, som bidrog til at gøre det til et par gode dage.

Tak for indsatsen ved REMA 1000 Cup

02. juli 18 Skrevet af: Morten Mønnike-Hald Lørdag/søndag i sidste uge, løb årets udgave af B52/AFC REMA 1000 Cup af stablen.

Et stævne som dette kan kun lykkes ved mange frivilliges hjælp med praktiske opgaver. Endnu engang stillede forældre, spillere, trænere og ledere op for at give et nap med til fællesskabet. 

Tusind tak til alle, der bidrog med stort og småt! I er afgørende for den klub, vi holder så meget af!

Sidste kamp i VB52-regi i denne omgang

21. juni 18 Skrevet af: Morten Mønnike-Hald På lørdag spiller U18-pigerne på B52/AFC's anlæg deres sidste turneringskamp. Modstanderen er DHF&K, som aktuelt indtager tredjepladsen i rækken. 

Vi har revanche til gode efter et 1-3 nederlag i den første kamp, så det går vi efter, selvom skadeslisten stadig er lang og studentergilderne holder flere fra at spille. 

Kampen er samtidig pigernes sidste optræden under VB52-samarbejdet i denne omgang, så kom og sig "farvel og på gensyn", idet de fleste efter sommerfeien er at finde i de respektive klubbers seniorafdelinger. 

Umiddelbart efter kampen kårer vi desuden årets spiller og årets fidus.

Guld til U9 drengene

03. juni 18 Skrevet af: Morten Mønnike-Hald Klubbens seje drenge i U9, kunne lørdag tage hjem fra Zebra Cup med guld om halsen. 

Drengene vandt i varmen på Provstejorden efter en flot samlet holdindsats og viste igen, at man skal regne med drengene i lyseblåt.

Hele klubben glæder sig til at følge jer mange år fremover :-)


13-årig rejser 3000 km for at spille med B52/AFC-drenge
Tak for støtten, SIFA
Tak for indsatsen ved REMA 1000 Cup
Sidste kamp i VB52-regi i denne omgang
Guld til U9 drengene

B52/AFC Nyheder RSSB52/AFC Nyheder RSS

[Nyhedsarkivet]


LRL-Design