Hovedsponsor
troejevask.jpg
25. februar 18 | Kategori: B52AFC

Guld og gule ærter


Skrevet af: Morten Mønnike-Hald
Guld og gule ærter

Endnu et vellykket veterantræf i Club Forty.

Fredag den 9. februar var der atter seniortræf i B52 klubhuset, hvor over 50 seniorer var mødt op.

Vi nærmer os 25 års jubilæum i denne lille klub, hvor snakken gik højt. Det tynder ud i de gamle     ”krigsårgange”, der i mange år var stammen på holdet. Vi mindes hvert år, hvor stor en aktivitet der var i klubhuset efter kampene, da alle havde tid til en ”tredje halvleg”. Nye tider må vi erkende, da de unge mennesker kommer langvejs fra, og skal hjem og passe skolegang og Facebook.

Vi beklager, at SIFA havde ledt os på gale veje, da de fortalte det fine billede på indkaldelsen var fra 1977. Det var selvfølgelig fra Grundlovsdag 1997, hvor man fejrede 25 års dagen for sammenlægningen mellem AFC & B52.

Ingen kunne dog se drengene var blevet en dag ældre.

Derfor er det også glædeligt, at vi blandt gæsterne så John Bisgaard og hans jævnaldrende møde op, og vi håber altid, at nye ”gamle” medlemmer får lyst til at deltage.

Forud for vores træf gættes der livligt, hvem nu årets gæstetaler er. I de moderne tider, hvor man kan slå alt op på nettet, er det en kunst at omtale en person, uden Google omgående afslører ham.   Vi havde derfor valgt at fortælle hvad vores gæst ikke var – nemlig nordjyde!

Og der er jo trods alt nogle stykker.


Allan Kuhn var gæsten, og han fortalte sjove historier om  de mange år i AaB og hans eventyr i Sverige. Et svensk mesterskab var åbenbart ikke nok til at blive hængende.







Flere gæster mente, han kunne give ”aktiv krisehjælp” i AaB, der mildest talt hænger i nødbremsen år efter år.  Allan fortalte om Östersund i Sverige, en lille by med 50.000 indbyggere, der spadserede op gennem rækkerne, og blev pokalvinder sidste år. Eventyret sluttede for denne gang med en 2–1 sejr over Arsenal i London, hvor Östersund desværre tabte 3–0 på hjemmebane. Måske skyldes eventyret, at Östersunds engelske træner hedder Potter??

Flot fremmøde, flot af Allan Kuhn, der var klar til nye eventyr i fodboldverden.

I husker at benytte ”rygters bureau” så flere af vore tidligere stjerner kan få fornøjelse af disse hyggelige stunder. Festudvalget: Mogens ”Trio” Stensgaard, Erik ”Drop” Hansen og Ib Th. ”Kringle” Pedersen, der alle har været med hele vejen, siger tak og på gensyn.

Ib Th.





LRL-Design