Menu

Fortjent sejr til 7-mands Kvinder

image
30. april 2024 kl. 21:01

Efter nederlag i sæsonens to første kampe, blev det tirsdag aften endelig til en sejr til the locals, da vi hjemme tog imod Aalborg Chang.

Begge hold kom forsigtigt ud til kampen, dog med hjemmeholdet som toneangivende. Efter et godt pres kunne Nicoline Bøgh bringe B52/AFC foran 1-0 med sit første mål i lyseblåt. Om det var en lur på laurbærrene eller andre aspekter, der spillede ind, vides ikke, men i hvert fald fik Aalborg Chang efter 10 minutter udlignet efter et fint opspil.

 

Men tre minutter før pausen ville Malene Werner det anderledes og placerede bolden bag en hjælpeløs Chang-keeper. Bolden var kun lige givet op, inden den igen var på B52/AFC-fødder og Mette Brandt kunne bringe hjemmeholdet foran 3-1, der også var pausestillingen.

B52/AFC fortsatte det hurtige presspil efter pausen og efter 7 minutter af halvlegen bragte Nicoline Bøgh på et perfekt timet hovedstød os foran 4-1.

På en tilfældig - og sjælden - chance reducerede Aalborg Chang, inden Mie Kolding efter 45 minutter og Monica Torp efter 54 minutter sikrede sæsonens første sejr med tenniscifrene 6-2.

Holdets næste hjemmekamp er mandag den 13. maj kl. 18:00, hvor naboerne fra Gug kommer på besøg.

Luk