Matchday på Scoresbysundvej

Lørdag den 21. september har vi igen matchday på vores hyggelige anlæg på Scoresbysundvej.
For de morgenfriske er der kampe i U9, U10, U11 og U12 fra kl. 10.00.
Vores kendte grill-stadionplatte kan indtages kl. 11.30 på terrassen til Serie 5-kampen mod Vesterbro IF.
U14-drenge spiller på bane 2 kl. 13.00, mens dagen rundes af med første herrer, der kl. 13.30 tager imod RKG Klarup.
Vel mødt til en hyggelig dag under vores nye parasoller - cafeteriet er åbent og grillet kørt frem. Og naturligvis har vi de sædvanlige lave matchday-priser med kommunens billigste og bedste stadionplatte.