Rasmus Lundgreen: "Vi skal ende i top 3"

Cheftræneren for kvinder Serie 2, Rasmus Lundgreen, er klar til at bygge videre på efterårssæsonens andenplads, når forårssæsonen begynder hjemme mod Aalborg Chang
Hvordan har opstarten forløbet, og hvad har I primært fokuseret på i træningen?
"Vores opstart har været rigtig god med stor tilmelding til vores træninger.
Vi har primært fokuseret på den fysiske form og på at få integreret nye spillere i truppen."
Hvad kendetegner jeres spillestil?
"Vores spillestil kendetegner fælles og individuel ansvar for hinanden på banen og så forsøger vi at spille med højt tempo og udnytte vores fysiske form og niveau."
Hvordan er stemningen i truppen op til sæsonens første kamp?
"Stemningen er rigtig god og der er positive tanker om turneringens første kamp og hele sæsonen."
Hvilken modstand forventer du fra Aalborg Chang, og hvad bliver opskriften til en god præstation?
"Vi kender ikke andet ud over at det skulle være et ungt hold. Vi forventer derfor at de på mange områder kan matche vores tempospil."
Hvad er dine forventninger og målsætninger for holdet i denne sæson?
"Mine forventninger er at vi stadig skal vokse som trup og få mulighed for at etablere et 7- mands hold også.
Derudover har jeg en klar forventning om at vi skal ende i top 3."
Kampen spilles lørdag d. 5 april med kampstart kl. 13.30 på Lars Bloch Briller Arena