Rasmus Lundgreen: "vi spiller disciplineret og overholder de aftaler vi har lavet"

Sæsonen startede forrygende for kvinder serie 2, med en sejr på 8-2 mod Aalborg Chang. I nedenstående interview kan du høre cheftræner, Rasmus Lundgreen, sætte ord på den sidste og næste kamp.
Hvilke ting tager I med fra sidste kamp?
"I sidste kamp mod Chang endte vi med alt for mange afbud i sidste øjeblik. Dette gjorde at planen måtte ændres. Som jeg fortalte spillerne i oplægget var det lidt en oplevelse som kan sammenlignes med når man har planlagt at lave noget lækkert til aftensmad og opdager, at man mangler halvdelen af ingredienserne. Så åbner man køleskabet og kigger, hvad man har og bruger fantasien til at lave noget ud af det. Og som regel ender det med at blive overraskende godt. Det gjorde kampen mod Chang også."
"I kampen mod KFUM tager vi med os, at blander man det vi har af spillermateriale med en god portion fantasi og noget af det vi har øvet til træningerne skal det nok blive en succes."
Er der ting som skal forbedres trods sejren mod Aalborg Chang?
"Vores kommunikation i forsvaret skal helt klar være mere tydelig og på plads."
Hvad forventer du af Aalborg KFUM?
"At de spiller for at vinde og giver os kamp til stregen, men ikke kan holde vores tempo i 90 minutter."
Hvad bliver vigtigt for en sejr mod Aalborg KFUM?
"At vi igen spiller disciplineret og overholder de aftaler vi har lavet inden kampen. Desuden er der ny spiller på målmandsposten som jeg har store forventninger til."
Kampen sparkes i gang på hjemmebane kl. 18.30