Menu

Seniorafdelingen i fuld gang

image
Morten Mønnike-Hald
07. august 2024 kl. 12:47

Sæsonstarten står for døren – og træningen er i gang.

Tirsdag aften spillede serie 2 herrer anden træningskamp hjemme mod Dronninglund IF, der er i samme pulje som os i sæsonen, så her var noget at måle sig op mod.

Kampen endte med et 1-3 nederlag, så der skal pudses lidt mere af under holdets kommende træninger.

Samtidig som første herrer spillede på Sparekassen Danmark Arena trænede godt 30 spillere fra herrernes andet- og tredjehold på Bane 2. Også her blev der gået til vaflerne.

Kvinderne havde første træningsaften og her var en dejlig blanding af 18 nye og kendte spillere mødt op til en god – og varm – træning med holdets nye træner Rasmus Juel Lundgreen.

Stemningen er høj blandt de lyseblå, så det bliver spændende at følge alle 4 seniorhold i den kommende sæson.

Ungdomsholdene starter op i denne og næste uge efter en god sommerferie. Se nærmere på de enkelte holds sider.

Luk