Uafgjort i underholdende kamp

Holdene havde hver sin halvleg, da 7:7 Kvinder mandag aften spillede uafgjort mod VB.
Kampens første målscorer Monica Torp lægger an til et indlæg fra højre side
Efter 9 minutter bragte Monica Torp hjemmeholdet foran 1-0 på et brag af et skud. Det gode pasningsspil gav flere chancer til B5/AFC, inden Mie Kolding i 23. minut kunne øge føringen til 2-0, der også var stillingen ved pausen.
Pausen nydes med sol og vand
Anden halvleg var kun 1:30 gammel, da Mette Brandt fra tæt hold scorede sikkert til 3-0 til de lyseblå.
Solen skinnede om kap med hjemmeholdet, der dog udviste træthedstegn; der blev lidt længere mellem kæderne og sukkerafleveringerne efter den underholdende 1. halvleg.
Hjemmeholdets tredje målscorer Mette Brandt arbejder på venstrekanten
Som antydet kom VB bedre med i kampen og med to hurtige scoringer i 8. og 9. minut af halvlegen, var spændingen tilbage i kampen.
VB pressede godt på for udligningen, mens B52/AFC var uheldige i et par situationer foran mål. Med 8 minutter tilbage af kampen faldt det udlignende mål - efter spil og chancer vel et fair resultat.
Næste kamp for kvinderne er på tirsdag den 4. juni, hvor vi kl. 19:00 gæster Aalborg Chang, som vi i første opgør besejrede 6-2. Mød op på Provstejorden og støt kvinderne i kampen om yderligere tre points.
Sidste hjemmekamp for 7:7-kvinderne er mandag den 10. juni kl. 18:00, hvor Nøvling kommer på besøg.
Truppen har fået en del tilgang i løbet af sæsonen - og med lidt flere spillere, kunne det være sjovt igen at tilbyde 11:11 fodbold i klubbens kvindeafdeling.
Vil du være med til at bygge dét op, så kontakt holdleder Mette på 60195205 eller dameansvarlig Morten på 24948224.