Vigtig sejr til Serie 2 Herrer

Der var drama for alle pengene i lørdagens kamp i herrernes Serie 2 mod Hals FS.
Vi kom rigtig skidt fra start i kampen, der blev spillet på en velbesøgt Lars Bloch Briller Arena. Efter godt et kvarters spil var gæsterne fra Hals således foran 2-0. B52/AFC tilspillede sig i løbet af halvleget et par chancer - uden dog helt at bide fra sig.
Vi skulle to minutter ind i overtiden, før de lyseblå fik hul på bylden og Kristian Winther kunne reducere til 1-2.
Og heldigvis skulle det også denne gang vise sig, at 2-0 er den farligste føring. Vi kom ud til 2. halvleg med en anden tænding end tilfældet var i 1. halvleg. Hurtige pasninger, præcise afleveringer men vigtigst af alt en gejst og fælles vilje til sammen at kæmpe for at vende kampen blev udslagsgivende for udfaldet.
Efter en lille time udlignede Rasmus Skyum således til 2-2. Vi havde sat os på kampen, Hals var nede og rådvilde - og føringsmålet kom da også efter 76 minutter, hvor Nikolai Elkjær Frøstrup med en fræk lob-bold udplacerede en fremstormende Hals-målmand til stor jubel blandt hjemmepublikummet.
Den vigtige sejr blev cementeret i slutminutterne, hvor Djani Boskailo scorede til 4-2.
Næste spillerunde er sidste spillerunde. Her skal vi lørdag den 26. oktober kl. 12:00 møde Vesterbro IK på Vadum Stadion, mens dagens modstander fra Hals FS skal møde Aalborg Chang i en svær hjemmekamp.
Stillingen før sidste spillerunde:
Vil du fra B52/AFC til Vadum til sidste kamp mod Vesterbro IK - og have mulighed for at fejre endnu en sejr, står Nordjyllands Trafikselskab klar med denne mulighed.